Anders deltog i forældregrupper for indsatte:
“Jeg fik selvindsigt og værktøjer til at håndtere mit afsavn”
Illustrationer: Morten Lykke Larsen, SAVN
”Børn har lange ører, og de er gode til at lægge to og to sammen. Jeg har på intet tidspunkt fortrudt, at vi valgte at være helt ærlige overfor dem”, siger den 47-årige familiefar om sin tid bag tremmer. Under fængslingen deltog i et forløb for indsatte forældre, der mødtes for at tale om børn og familie.
Af Morten Lykke Larsen, ’SAVN – Børn og pårørende til indsatte’
Anders sad med sin kaffekop i en af sofaerne, og omkring ham var de andre mænd, der alle havde det til fælles, at de var fædre og sad i fængsel.
”Det var rart at høre, at de gik og boksede med nogle af de samme ting, som mig”, forklarer han.
En dom på tre års fængsel var årsag til, at den økonomiuddannede familiefar sad i et sofaarrangement i Horserød Fængsel i Nordsjælland, mens hverdagen med konen og deres fire børn nu var langt væk.
”Der var mange følelser og tanker, da jeg kom i fængsel. Hvordan er man overfor sine børn? Hvordan agerer man overfor sin hustru?”, siger Anders.
Han gik ikke alene med bekymringerne, men deltog i forældregrupper, som pårørendeforeningen SAVN afholder bag tremmer. Der var tale om to forløb, hvor de fængslede fædre én gang om ugen satte sig i sofaerne for at tale om børn og familier.
”Det var ikke sådan noget med, at vi skulle sidde i en rundkreds og flette fingre. Heldigvis, for sådan noget kan jeg ikke udstå”, forklarer Anders.
Børn har lange ører
De fædre, der deltog i forældregruppen, stod i forskellige situationer. Deres børn befandt sig på forskellige alderstrin, én var lige blevet far til et spædbarn, og nogle af de indsatte kæmpede med komplicerede forhold til de nære relationer, der var på den anden side af murene.
”Vi startede i forældregruppen med at præsentere os selv. Hvor mange børn vi havde, hvordan vores ægteskabelige forhold var. Det gjorde vi, for at man fik en idé om, hvem det var, man skulle tale med. Jeg følte ikke, at man skulle fortælle noget, man ikke havde lyst til”, siger Anders.
Selvom de frihedsberøvede fædre talte om deres familieliv til de andre indsatte i sofaerne, så var det ikke ensbetydende med, at deres børn vidste, at far sad i fængsel. Fængslingen var i flere familier en hemmelighed, og i andre tilfælde blev det fortalt, at farens fravær skyldtes, at han var ude at rejse.
Da Anders blev fængslet, traf han med sin hustru en beslutning om, at deres børn skulle vide, hvor han var.
”Børn har lange ører, og de er gode til at lægge to og to sammen. Jeg har på intet tidspunkt fortrudt, at vi valgte at være helt ærlige overfor dem”, siger han og fortsætter:
”Selvom jeg synes, det er forkert, at man lyver over for sine børn, så respekterer jeg de valg, som blev taget i nogle af de andre familier.”
Værktøjer til afsavn
Der afholdes forældregrupper i næsten alle landets fængsler og større arrester, og forløbene varetages af en familieterapeut eller psykolog med erfaringer fra børne- og familieområdet. Det var den børneansvarlige i fængslet, der gjorde Anders opmærksom på tilbuddet, der er gratis at deltage i, og den 47-årige familiefar tøvede ikke med at møde op til et intromøde.
”Jeg tænkte, at alt, der kan give bare en smule udfordringer til hjernen, når du er i fængsel, er værd at deltage i”, siger Anders.
LÆS OGSÅ: Tine Aurvig-Huggenbergers søn sidder i fængsel: “Magtesløsheden er rædselsfuld”
Han kom i en forældregruppe med fem-seks andre indsatte, og de mødtes ugentligt for at tale om deres familier og børn, og sammen delte de deres erfaringer og tanker. Over en periode på nogle måneder, mødtes deltagerne ni gange, hvor der blandt andet blev talt om, hvordan de bedst kunne hjælpe deres børn, mens de afsonede, og når de blev løsladt.
”Det gav noget selvindsigt at deltage, og jeg fik nogle værktøjer til at håndtere mit afsavn på,” siger Anders.
Om forældregrupper:
Pårørendeforeningen SAVN afholder, på vegne af Kriminalforsorgen, forældregrupper i næsten alle landets fængsler og større arrester.
Indsatte, der har lyst til at deltage i tilbuddet, skal tale med den børneansvarlige.
Tilbuddet om forældregrupper handler overordnet om, hvordan man kan opretholde og udvikle forældreskabet, når man er varetægtsfængslet eller afsoner en dom. Der deltager typisk seks til otte indsatte ad gangen.
I forældregrupperne bliver der bl.a. talt om samarbejdet med den anden forælder og andre voksne omkring barnet, og om den opgave og det ansvar, man har som far eller mor.
Et krav for at deltage er, at man taler forståeligt dansk og har haft kontakt til sit barn umiddelbart før fængslingen.
Der afvikles forældregrupper tre gange årligt i Vestre Fængsel, Blegdamsvejens Arrest, Aarhus Arrest, Aalborg Arrest, Odense Arrest, Helsingør Arrest og Kolding Arrest.
Forældregrupperne afvikles to gange årligt i alle landets fængsler - dog ikke i Herstedvester Fængsel og Nørre Snede Fængsel.
Læs mere om forældregrupper for indsatte ved at klikke her.
Den åbne port
Det kan være svært at varetage og opretholde en faderrolle, når man afsoner en dom. Afsoningen foregik i Anders tilfælde i et åbent fængsel, og dermed var hans muligheder for at få besøg, udgang og tale i telefon med familien markant bedre, end hvis han sad i et lukket fængsel.
’Han fik tit besøg af sine børn og hustru i Horserød Fængsel, og det var under ét af disse besøg, at hans søn lagde mærke til, at en port åbnede for at lade en bil køre ud i friheden.
”Synet af den åbne port fik min søn til at spørge: »Far, hvorfor går du ikke bare ud ad porten og tager med os hjem?«. Jeg måtte sige til ham: »Jeg vil gerne med jer hjem, men det kommer jeg ikke, hvis jeg går ud ad porten, uden at have fået lov.« Det kunne han godt forstå.”
Anders har i dag udstået sin straf, og på sin arbejdsplads i Indre København har valgt at være åben om, at han har siddet i fængsel.
”Det er ikke noget, jeg er stolt af eller tænker tilbage på med glæde. Men det er en oplevelse, jeg har været igennem, og det er noget, der kommer til at følge mig”, siger Anders, der ikke vil tøve med at anbefale forældregrupper for fængslede fædre og mødre.
”Uanset hvor man er henne i sine følelser, så kan man få rigtig meget ud af det, hvis man deltager. Nogen har brug for at snakke meget, andre vil helst bare lytte. Fælles er en accept af, at det er okay at savne sine børn.”