Hvem chatter jeg med?
Hos os sidder frivillige rådgivere klar til at chatte med dig. SAVNs rådgivere har stor forståelse for og viden om, hvordan det er, når ens far, mor eller en søskende sidder i fængsel - og de er her for at hjælpe dig.

Hvad gør jeg, hvis chatten er lukket?
Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du har akut brug for hjælp og rådgivning uden for chattens åbningstid. SAVNs telefonrådgivning er fortrolig og du kan ringe alle hverdage mellem 10.00 og 15.00 på 28 80 60 00. Læs mere her.

Hvad kan vi chatte om?
Når et familiemedlem sidder i fængsel, kan spørgsmål og følelser fylde meget. SAVNs chat er et frirum, hvor du kan dele det, der ligger på hjerte. Vi hjælper både med praktiske spørgsmål og de svære følelser, der ofte er forbundet med en fængsling. Ingen problemer er for store eller små.

Hvem er chatten for?
Du kan chatte med os, hvis du er berørt af en fængsling. Måske sidder din far, mor eller en søskende i fængsel? Er du fagperson og arbejder med pårørende til indsatte, er du også velkommen i chatten. Vores chat er også for dig, der ønsker råd og vejledning til, hvordan du hjælper én i din omgangskreds, der har en fængsling tæt inde på livet.

Er det anonymt?
Du er altid anonym, når du chatter med os. Inden chatsamtalen kan du vælge at oplyse alder, bopælskommune og din relation til den indsatte – helt anonymt og kun til statistik. Når samtalen er slut, vil du blive bedt om at udfylde et kort spørgeskema om, hvordan rådgivningen har været. Dine svar gør, at vi kan gøre chatten endnu bedre.  

Du kan se chatsamtalen, så længe vinduet eller browseren er åbent. Når du lukker dem, forsvinder samtalen.

Hvad er mulighederne for at klage?
Hvis du føler, at du har haft en dårlig oplevelse med SAVNs chatrådgivning, vil vi gerne høre fra dig. Vi opfordrer dig til at sende os en klage, så vi kan forbedre vores rådgivning. Du kan klage ved at sende en mail til kontakt@savn.dk eller ringe til os på 28 80 60 00.

Michalas mand sidder i fængsel:
"Dine børn finder altid ud af det,
så du kan lige så godt være ærlig"

Vær ærlig og fortæl dine børn, hvad der er sket i familien. Det er rådet fra Michala, som er gift med Christian, der har været fængslet i 10 år.
Lyt med i podcasten, hvor også sønnen Nilas fortæller om, hvordan det er at have en far i fængsel.

Lyt med her

19-årige Tobias bryder tabu:
“Det er svært at besøge
sin far i et fængsel”

SAVN Lyd er taget til Hedensted for at møde Tobias Buhl, der i podcasten fortæller om, hvordan det er at være ung og pårørende til en indsat.

Lyt med her

15-årige Caroline er vokset
op med en far i fængsel

Caroline bryder tavsheden for at sætte ord på en opvækst med en far i fængsel. I podcasten forklarer hun også om det fællesskab, der opstår på SAVN’s weekendophold.

Lyt med her.