Cecilie voksede op med en fængslet far:
"Du skal ikke hade dig selv for noget, andre har gjort"
Hvordan føles det at blive stemplet for noget, du aldrig har haft indflydelse på? Og hvordan præger det dig som voksen at være barn af en fængslet forælder?
Af Morten Lykke Larsen, SAVN
SAVN er taget til Vestjylland for at finde svarene. I denne podcast møder vi 30-årige Cecilie Kongerslev, der deler sin personlige fortælling om en barndom og ungdom i skyggen af fængselsmurene.
Næsten hele Cecilies liv har hendes far siddet bag tremmer i de danske fængsler. Hun fortæller om sine tidligste minder fra fængselsbesøgene – og hvordan glæden ved at se sin far med tiden blev erstattet af vrede og sorg.
"Han burde have været herude og set mig få en kæreste. Set mit hjerte blive knust for første gang og holdt om mig, mens han sagde, at det hele nok skulle gå. Men det gjorde han ikke. Han var der ikke," siger Cecilie Kongerslev.
Men hendes historie handler ikke kun om savn og smerte. Det er også en fortælling om styrke, overlevelse og om at finde en vej gennem musikken.
I podcasten deler Cecilie også sine råd til de omkring 4.000 børn og unge i Danmark, der hvert år oplever, at en forælder bliver fængslet.
"Du skal ikke hade dig selv for noget, andre har gjort," siger hun.
Lyt med her:

Michalas mand sidder i fængsel:
"Dine børn finder altid ud af det,
så du kan lige så godt være ærlig"
Vær ærlig og fortæl dine børn, hvad der er sket i familien. Det er rådet fra Michala, som er gift med Christian, der har været fængslet i 10 år.
Lyt med til podcasten, hvor også sønnen Nilas fortæller om, hvordan det er at have en far i fængsel.

19-årige Tobias bryder tabu:
“Det er svært at besøge
sin far i et fængsel”
SAVN Lyd er taget til Hedensted for at møde Tobias Buhl, der i podcasten fortæller om, hvordan det er at være ung og pårørende til en indsat.

15-årige Caroline er vokset
op med en far i fængsel
Caroline bryder tavsheden for at sætte ord på en opvækst med en far i fængsel. I podcasten forklarer hun også om det fællesskab, der opstår på SAVN’s weekendophold.