Debat: Sårbare børn betaler prisen, hvis forældre skal afsone fængselsdomme i Kosovo

Fængselsaftalen med Kosovo afslører, at politikerne ikke kan have skænket de pårørende mange tanker. Hvordan skal børn kunne besøge deres forælder ugentligt i et fængsel over 2.000 kilometer fra Danmark?

Sådan lyder et af flere spørgsmål fra Elisabeth Toft Rasmussen og Dorthe Lysgaard, der er henholdsvis sekretariatsleder og bestyrelsesforperson i SAVN, i et debatindlæg i Dagbladet Information. Læs indlægget her.

»Det her er en rigtig god nyhed.« Sådan sagde justitsminister Peter Hummelgaard (S), da Kosovos parlament den 23. maj godkendte en kontroversiel aftale om, at Danmark skal leje 300 fængselspladser i landet, hvor udvisningsdømte kriminelle fremover skal afsone deres danske fængselsstraf.

Men for en af de allermest udsatte og oversete børnegrupper i Danmark er godkendelsen af fængselsaftalen en rigtig dårlig nyhed, der har fået voldsom kritik af FN’s Torturkomité og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. Det er blandt andet bekymringer for potentielle overtrædelser af menneskerettighederne og for de pårørendes muligheder for at besøge den fængslede én gang om ugen, hvilket de indsatte har krav på ifølge dansk lovgivning.

Fængselsaftalen, der skal fjerne den politiske hovedpine med overbelægning og manglende personale i de danske fængsler, stiller de indsattes pårørende i en umådelig vanskelig situation.

Aftalen afslører, at der enten hersker en høj grad af kynisme blandt politikerne, der ikke kan have skænket de pårørende mange tanker, eller en omfattende naivitet på Christiansborg, hvis de tror på, at de pårørende vil få samme muligheder for at opretholde en kontinuerlig kontakt til deres indsatte familiemedlem i Kosovo, som hvis de indsatte afsoner i Danmark.

Der er over 2.100 kilometer fra den danske grænse til Gjilan-fængslet i den sydlige del af Kosovo, hvilket de facto vil gøre det umuligt for de berørte børn at opretholde en løbende fysisk kontakt til den forælder eller søskende, der er blevet sat på et fly og gemt væk bag tremmer i det østeuropæiske land.

En byrde for trængte familier

Der er dermed en stor og reel risiko for, at Danmark ikke formår at leve op til sine forpligtigelser om at overholde FN’s børnekonventions ord om, at børn altid skal have mulighed for at være i kontakt med deres mor og far, også når de er fængslet.

I den danske lovgivning står der ikke noget om, at børn har ret til at besøge deres fængslede forælder, men derimod har indsatte ret til ét besøg om ugen. Aftalen mellem Danmark og Kosovo skal sikre, at indsatte i balkanlandet afsoner under vilkår, der grundlæggende er magen til dem, der er herhjemme, og samtidig har de pårørende i princippet ret til ét ugentligt besøg i Kosovo – hvis den indsatte ønsker det.

I SAVN taler vi dagligt med pårørende, der befinder sig i en livskrise på grund af fængslingen af et familiemedlem, og især børn af indsatte lever under vanskelige opvækstvilkår, hvor mange føler sig stigmatiseret, skamfulde og alene med deres problemer. Der er tale om familier, der ofte er økonomisk trængte, og det er klart, at jævnlige fængselsbesøg i Kosovo vil være en uoverkommelig økonomisk og mental byrde, vi som samfund ikke kan være bekendt at lægge på skuldrene af disse familier, der i forvejen er pressede.

Norge droppede fængselsaftale

De danske politikere bør rette blikket mod Norge og de dårlige erfaringer fra et lignende fængselsprojekt, der måtte lægges i graven allerede efter få år. Akut mangel på fængselspladser fik i 2015 Norge til at leje 242 fængselspladser i Holland, hvor man forinden var begyndt at fokusere på at idømme kriminelle samfundstjeneste og fodlænker. Det betød, at man stod med tomme celler, som vores naboland valgte at leje. Men aftalen holdt kun i tre år. Nordmændene måtte droppe projektet i 2018 efter kritik fra Norges ombudsmand, der sagde, at ordningen var i strid med landets forpligtelser på menneskerettighedsområdet.

Aftalen ophørte med en begrundelse om, at de norske indsatte ikke var sikret godt nok mod tortur og nedværdigende behandlinger.

Tilbage til Danmark og den indgåede fængselsaftale, der i første omgang løber i ti år, og hvor leje og drift af fængslet i Kosovo vil koste statskassen lidt over 1,5 milliarder kroner. Det er et voldsomt beløb. Og lægges pengebeløbet sammen med den pris, de pårørende kommer til at betale i kraft af forringede kontaktmuligheder og følelsesmæssige belastninger, så burde summen være nok til, at politikerne trækker i nødbremsen og stopper dette projekt, der i retsterminologi for længst burde være dødsdømt.