Ny undersøgelse om pårørende med etnisk minoritetsbaggrund og deres behov for rådgivning
SAVN undersøgte i 2021 hvilke behov, barrierer og udfordringer pårørende med minoritetsbaggrund møder, når et nært familiemedlem frihedsberøves.
Baggrunden for undersøgelsen er, at SAVN har haft en formodning om, at målgruppen udgør en særligt udsat gruppe af pårørende, der har et rådgivningsbehov, som ikke opfyldes, fordi de ikke gør brug af blandt andre SAVNs tilbud.
Formodningen blev i undersøgelsen bekræftet, og det står nu klart, at selvom denne specifikke pårørendegruppe har mange af de samme behov og udfordringer som pårørende med majoritets baggrund (etniske danskere), så oplever de også en række specifikke udfordringer i deres hverdag og i deres kontakt til myndighederne. De specifikke udfordringer udspringer ofte af særlige kulturelle, familiemæssige og sociale forhold.
Området og målgruppen kræver derfor et skærpet fokus, hvis deres behov for rådgivning og støtte skal imødekommes i samme omfang som andre pårørende.
Kort om undersøgelsens resultater
Undersøgelsen viser, at der er tre forhold, som er særligt udfordrende for målgruppen:
Skam og hemmeligholdelse af situationen med et fængslet familiemedlem er altoverskyggende hos denne pårørendegruppe. Bekymringer om et svækket omdømme og statusfald leder til isolation, selvstigmatisering og personlige kriser, da mange - ikke engang indenfor den nærmeste familie - taler om det, der er sket.
Mange af de pårørende afholder sig fra at søge hjælp hos offentlige myndigheder, fordi de betvivler fagpersonernes hensigt. De frygter at blive overvåget, og at deres børn bliver fjernet, hvis de gør opmærksom på familiens aktuelle vanskelige situation. De forsøger derfor at opretholde et billede udadtil som velfungerende og uden behov for støtte.
Flertallet af de pårørende oplever specifikke udfordringer, når de kommer i berøring med Kriminalforsorgen og domstolene. De har svært ved at gennemskue procedurerne og det typiske sprog, der bliver anvendt i retssystemet. Risikoen for at de agerer forkert er derfor stor.
I SAVN ser vi derfor et behov for at målrette indsatser mere specifikt til denne målgruppe for at forebygge, at deres livssituation og deltagelse i samfundet forringes yderligere som følge af et familiemedlems frihedsberøvelse. Indsatserne må derudover forventes også at have en indvirkning på relationen mellem den indsatte og de pårørende. Derved kan indsatserne medvirke til at forebygge recidiv (tilbagefald til ny kriminalitet) på sigt hos det fængslede familiemedlem.
Som det fremgår af rapporten, anbefaler vi derfor at:
Der iværksættes tiltag med styrket fokus på, at de pårørende skal kunne tilgå hjælpen anonymt, at det skal være let at tilgå hjælpen, og at kulturelle forskelle skal italesættes og anerkendes.
Der sættes fokus på at opbygge tillid mellem målgruppen og myndighederne (eksempelvis kommunen og politiet) ved at indgå i et tæt samarbejde med lokale netværk i udvalgte boligområder og udvalgte nøglepersoner fra forskellige minoritetsgrupper.
Kommunikation mellem myndigheder og målgruppen bør i højere grad oversættes til de store minoritetssprog. Det gælder blandt andet viden om rettigheder i kontakten til det offentlige system og forklaringer af typisk anvendte juridiske termer. Herudover bør kontakten med de pårørende i overvejende grad foregå via mundtlige kommunikationskanaler, da flere minoritetsgrupper har en udpræget mundtlig formidlingstradition.
Resultaterne og anbefalingerne uddybes i rapporten, som du kan læse ved at trykke på knappen nedenfor.