SAVN vandt LIVSVÆRK Fondens Pris 2022

Her overrakk

SAVNs sekretariatsleder Elisabeth Toft Rasmussen var til stede på Bornholm til Folkemødet og overrækkes her til LIVSVÆRK Fondens pris 2022.

Trods et skarpt kandidatfelt kunne LIVSVÆRK Fonden løfte sløret for, at SAVN fik et klart flertal af stemmerne i den åbne onlineafstemning efter at være blevet nomineret til LIVSVÆRK Fondens Pris 2022. En pris der tildeles en forening eller virksomhed, der har gjort et ekstraordinært stykke arbejde for at forbedre vilkårene for særligt udsatte grupper.

”Pårørende til indsatte er en overset gruppe, som for mange er helt usynlig – og det til trods for, at det drejer sig om flere tusinde danskere. F.eks. er der hvert år 4000 børn som oplever at deres mor eller far sidder i fængsel - og alligevel hører man meget sjældent om dem.
Så vi håber meget, at den her pris kan være med til at gøre opmærksom på at de findes og at de har brug for meget mere rådgivning
og støtte end de får i dag.”
fortalte Elisabeth under talen.

SAVN er en forening for alle pårørende til indsatte – men vi har særligt fokus på børnene og de unge.

“5-6% af en børneårgang oplever, i løbet af deres barndom, at deres mor eller far kommer i fængsel – og det svarer i gennemsnit til, at der i hver klasse er minimum et barn som oplever at skulle undvære sin far eller mor i en kortere eller længere periode. 12 % af de indsattes børn oplever da også, at bliver anbragt på en institution eller i en plejefamilie mindst en gang i løbet af deres barndom. Næsten hver 5. får ikke færdiggjort 9. kl. samtidigt med deres jævnaldrende og den ustabile skolegang kan få livslange konsekvenser for dem. Med ca. 4000 børn med en mor eller far i fængsel på årsbasis, er det langt fra en lille ubetydelig gruppe vi har med at gøre og så er det tilmed en børnegruppe, som ofte vokser op i familier, der i forvejen er ramt af psykisk sygdom og dårligt helbred, med mange brud og hvor mange af forældrene har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor familierne derfor er voldsomt presset økonomisk. Det er derfor børn og unge, som i forvejen har nok at bekymre sig om og derfor også kan have svært ved at koncentrere sig i skolen – de hænger i med neglene.

Mange oplever stigmatisering og føler sig ensomme og alene med deres problemer og bekymringer.. både fagligt og socialt.” uddrag fra Elisabeth Toft Rasmussens takketale.

Med i prisen medfølger 125.000 kr. Hvilket er mange penge for en mindre organisation som SAVN, der nu vil anvende beløbet på at skabe endnu mere opmærksomhed om målgruppen og forbedre dens vilkår. I SAVN gør vi meget ud af at bringe børnene og de unge sammen, så de kan udveksle erfaringer og tale om hvordan de har det, samt blive mødt og støttet i det de har brug for.

Forrige
Forrige

Høringssvar vedr. Barnets Lov

Næste
Næste

SAVN er nomineret til LIVSVÆRK Fondens Pris 2022