Høringssvar vedr. Barnets Lov

København den 20. juni 2022

Pårørendeforeningen SAVNs høringssvar vedr. Barnets Lov

Social- og ældreministeriet har den 25. maj 2022 udsendt en høring til en lang række børne- og socialfaglige aktører vedrørende udkastet til Barnets Lov. Pårørendeforeningen SAVN indgår ikke på denne liste, men da foreningens primære målgruppe er børn berørt af fængslinger, som indgår i målgruppen for den nye lov, indgives hermed et høringssvar. 

Som det fremgår af høringens følgeskrivelse, har Barnets Lov til overordnet formål ”… at anerkende børn i deres egen ret og som selvstændige individer med egen stemme (…) Barnets rettigheder skal styrkes og barnet skal have flere rettigheder. Reglerne skal sikre, at barnets perspektiv altid er i fokus og er styrende både i udredningen af barnets behov, indsatser og i opfølgningen på trivsel og udvikling”. 

Dette flugter ganske godt med den appel, som vi i foreningen SAVN – Børn og pårørende til indsatte har fremhævet under den forudgående politiske forhandlingsproces med reformforarbejderne til ”Børnene Først” og siden i forbindelse med forarbejderne til dette lovudkast: At børn af fængslede har brug for særskilte rettigheder i forbindelse med deres forældres indsættelser i fængsel eller arrest, hvis de skal sikres en sund udvikling i retningen af en børne-, unge- og voksentilværelse præget af chancelighed og god trivsel. 

Vi ved, at fem til seks procent af en børneårgang oplever, at mindst én af deres forældre indsættes i løbet af deres barndom. Det svarer til, at der i gennemsnit er mindst ét barn i hver folkeskoleklasse og i hver klasse på ungdomsuddannelserne, som får denne erfaring med sig, inden barnet er fyldt 18 år. Vi ved også, at en væsentlig del af disse børne er markant mere udsat end andre børn – og på udvalgte parametre også når vi sammenligner dem med andre sårbare børnegrupper. Eksempelvis er der langt flere med faglige udfordringer og et stort skolefravær, og færre som gennemfører folkeskolens afgangseksamen, inden de fylder 18 år, end blandt børn generelt. Dertil kommer, at omkring en fjerdedel af børnegruppen lever med forældre med psykisk sygdom og hele 12 procent oplever at blive anbragt uden for hjemmet minimum en gang. Der er derfor al mulig grund til at øge fokus på disse børn og unge og sikre dem bedre rettigheder, end vi gør i dag. Da Straffuldbyrdelsesloven og Varetægtsbekendtgørelsen, som regulerer praksis i landets fængsler og arrester, alene omfatter den fængslede person og dennes rettigheder, er Barnets Lov eneste mulighed for at sikre dette – og sammenholdt med lovens formål, som opridset indledningsvist, synes argumenterne imod ikke at være til stede.

Hvis børn af fængsledes livsforudsætninger skal styrkes i en positiv retning, bør de som minimum sikres information om at deres forældre er fængslet og hvor forældrene opholder sig, og sikres ret til at holde løbende kontakten til den fængslede forælder – også hvis barnet er anbragt uden for hjemmet. Vi ved, bl.a. via vores dialog med andre organisationer (ex. De anbragtes Vilkår), at denne målgruppe af anbragte børn er i særlig risiko for, og ofte, mister kontakten til den eller de fængslede forældre, fordi der i regi af de involverede myndigheder eller andre aktører ikke er nogen til at hjælpe dem med at bevare den. 

Ifølge FNs børnekonventionens artikel 9, skal børn altid have mulighed for at være i kontakt med deres mor og far, også selvom denne er frihedsberøvet, men som praksis er i dag, sikres dette dog langt fra altid, fordi andre hensyn vægtes højere. 

I SAVN vurderer vi på denne baggrund, at følgende tre rettigheder bør indskrives i Barnets Lov, hvis vi skal sikre reel forebyggelse af svære sociale problemer blandt nogle af landets mest udsatte børn og unge:

1. Alle børn har ret til at få oplyst, at en forælder, som de har kontakt til inden fængslingen (også selvom kontakten er sporadisk), er frihedsberøvet og hvor pågældende er indsat, med mindre helt afgørende hensyn taler i mod.

2. Alle børn af indsatte har ret til kontinuerlig kontakt til deres indsatte forælder, eksempelvis gennem besøg, telefon og videoopkald, med mindre helt afgørende hensyn taler i mod. 

3. Alle anbragte børn har ret til at blive støttet i at bevare kontakten til den fængslede forælder, hvis de ønsker det, og få stillet en voksen ledsager til rådighed ved gennemførelse af besøg.

Konkret foreslås dette inddraget og præciseret i følgende af lovens bestemmelser:

• Der bør i forlængelse af § 7 tilføjes et stk. 2, hvori det præciseres, at i de tilfælde, hvor den eller de ansvarlige voksne omkring et barn er fraværende på grund af en frihedsberøvelse i form af fængsling, psykiatrisk indlæggelse eller lignende, påhviler dette ansvar kommunalbestyrelsen i et samarbejde med Kriminalforsorgen, psykiatrien eller lignende. Herunder et ansvar for at sikre barnet og den unge oplysning om, hvor dennes eller begge forældre opholder sig under frihedsberøvelsen. Alternativt kan dette tilføjes som § 9, stk. 3. 

• Hvad angår samarbejdet med relevante civilsamfundsorganisationer, så stiller vi os i pårørendeforeningen SAVN, som eneste aktør på området i relation til børn af fængslede forældre, til rådighed for kommunalbestyrelserne fokusindsatser som defineret i §§ 17 – 17, stk. 3. 

• Det bør i § 31 tilføjes, at dette også bør varetages i et samarbejde med ”… andre kommuner og psykiatrien og Kriminalforsorgen”, således at myndighederne forpligtes til at samarbejde i grænsetilfælde, hvor involverede parter opholder sig et andet sted en i egen kommune. Der kan hertil eksempelvis suppleres med en bekendtgørelse på tilsvarende vis, som der gælder for det lovbundne tværsektorielle samarbejde mellem landets kommuner og Kriminalforsorgen jf. ”BEK nr 642 af 15/06/2006 - Bekendtgørelse om kommunernes pligt til at koordinere handleplaner med kriminalforsorgen for visse persongrupper.”

• I § 32, bør der til et af de eksisterende punkter tilføjes, eller særskilt tilføjes et pkt. 9, hvori det præciseres, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om en eller flere støttende indsatser, når et barns ene eller begge forældre er fraværende på grund af en frihedsberøvelse i form af fængsling, psykiatrisk indlæggelse eller lignende, således at barnet sikres støtte til at opretholde kontakten til den eller de fraværende forældre – også under en anbringelse jf. § 32, pkt. 7 – og til at fastholde denne kontakt kontinuerligt under forælderens fravær. Dette bør i relation til anbragte børn og unge med en frihedsberøvet forælder endvidere også præciseres i relation til bestemmelserne i lovens kapitel 5 om anbringelse. 

• For at sikre det anbragte barn en konkret rettighed til kontakt til en frihedsberøvet forælder bør det i § 103, stk. 3 præciseres, at denne ret til fastholdelse af kontakt også gælder i de tilfælde, hvor en eller begge forældre er fængslet, indlagt i psykiatrien eller lignende. 

Link til høringen vedr. Barnets Lov (Høringsportalen): https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66478