Unge tilbydes et trygt frirum i Horsens
Det kan være svært at fortælle venner og kammerater, at man har et familiemedlem, der sidder i fængsel.
Men det kan være godt at snakke med andre, som har oplevet det samme som dig.
Kirkens Korshær tilbyder - i samarbejde med SAVN - et fortroligt frirum i Horsens for unge mellem 14 og 20 år.
I gruppen er der plads til at tale om alle de svære og modstridende følelser, der naturligt følger med, når du som barn eller ung bringes i en situation, hvor du er pårørende til en indsat.
Vi slutter med at hygge og spise noget mad sammen. I gruppen deltager medarbejdere med erfaring fra Kirkens Korshærs familie-arbejde i Horsens. Derudover deltager Tobias, som selv har en pårørende i fængsel.
Tobias har været med på SAVN's weekendture og ved, hvor vigtigt det er at have nogen at snakke med.
Datoerne er den 16. maj, 30. maj, 13. juni og 17. juni. Det er alle tirsdage, og det foregår i tidsrummet 16.30 til 19.00.
Adressen er Fugholm 1, 1. sal, 8700 Horsens. Det er gratis at deltage.
Ring, mail eller sms til Kirstine Madsen, der er fra Kirkens Korshær Horsens, mellem klokken 9.00 -16.00, hvis du vil tilmeldes eller høre mere.
Telefon: 23827974. Mail: k.madsen@kirkenskorshaer.dk